Gilde
Forside

Musikerne.dk
Musikerne.dk

Selskabsmusikere, der
holder hvad de lover
Fodbas.dk
Fodbas.dk

Selskabsmusikere, der
tillige spiller fodbas

Pressemeddelse - Victoria

Victoria

Suppe CD 2000

Victoria er en glad og svingende sang, som smitter med sit gode humør. Den er festlig og folkelig, og giver sin lytter lyst til danse og synge med.

Den er skrevet af Kurt Bønnerup som en hyldest til Bodil Udsen i sangen 'Fløjtetønden Victoria', hvor hun som 'moder Danmark' favner alle med sit glade sind.

Melodien er af Kurt Nielsen, der har indrammet den glade tekst med en enkel og ligefrem melodi, som man lærer at synge med på inden sangen er spillet til ende. Det festlige understreges af fløjtetøndelydene i omkvædet, der er med til at give sangen sin særlige syng-og-fløjt-med karakter.

Sangen er indspillet levende og direkte i EURO SOUND studiet med klaver, orgel, fodbas og trommer, i et løst svingende arrangement, der med sin mangel på præcision understreger sangens frie og glade stemning.

Der er undertegnede, Tommy Jo, der spiller tangenter og synger for, og min søn Tue, der spiller trommer og synger kor. Sammen har vi i mange år spillet til små og store fester over det meste af Sjælland.

Vi håber, at De vil tage godt imod Suppe CD 2000 og lægge det glade øre til Victoria, der er placeret lige midt på CD'en.

Med venlig hilsen
Tommy Jo


Dansemusik
og andre
gode musikere


Kroer
og
restauranter


Gode råd
om lokalets
indretning


Andre
links
om musik


Kontakt
info@gilde.dk