Gilde
Forside

Musikerne.dk
Musikerne.dk

Selskabsmusikere, der
holder hvad de lover
Fodbas.dk
Fodbas.dk

Selskabsmusikere, der
tillige spiller fodbas


Gode råd

Ting du skal tænke på, inden du holder fest
Der må hellere være for lidt plads end for meget plads

Lokalet skal helst have den rette stør­relse til det antal ­ gæster, der kommer.

Det kan godt lade sig gøre at holde fest 20 mennes­ker midt på gulvet i et forsam­lingshus, der er beregnet til 100 mennes­ker, men det bliver aldrig hygge­ligt eller festligt.

Så er det bedre at vælge et lokale, hvor det kan blive nød­vendigt at klemme de sidste par stykker ind, eller måske bære noget af inven­taret ud, så det lige præcis kan lade sig gøre.

Hvis man ikke er sikker på, hvor mange gæster der kommer, f.eks. til åbent hus eller recep­tion så er det en god idé ikke at sætte flere stole og borde op, end man er rime­ligt sikker på, at der bliver brug for. Så kan man have nogen flere stående i reserve et andet sted.

Det er ligesom at for meget plads og/eller tomme stole og borde signa­lerer, at der mangler nogen.

Der må hel­lere være for varmt end for koldt

Der skal helst være en passende tempe­ratur, sådan lige omkring 25 grader.

Men der må ikke blive koldt, så gæsterne fryser eller bare sidder og skut­ter sig. Det kan godt være nød­vendigt med frisk luft, men der må ikke blive koldt, og der må ikke være træk. Et godt støj­svagt venti­lations­anlæg er ikke at foragte.

Det er hygge­ligt, når damerne smider sjalet og herrerne smider jakken.

Og det er ligesom noget af hyggen også bliver lukket ud, hvis nogen plud­selig åbner en dobbelt havedør ud til frosten og blæsten; det kan sætte selv den bedste fest lidt tilbage.

Det gør det vanske­ligt at holde en god fest i telt på disse bredde­grader, der er i reglen for varmt, når man begynder og for koldt, når man slutter. Hvis man vil holde fest i et telt, skal man hele året sikre sig et effek­tivt opvarm­nings­anlæg og et tæt­slut­tende og over­dækket indgangs­parti.

Der må hellere være for mørkt end for lyst

Det er passende med mere lys til middagen end til dansen.

Under middagen skal alle kunne læse teksten på bord­kort og sange, så der skal være en blød ensartet belys­ning over det hele helst med gløde­lamper.

Til dansen skal lyset dæmpes og det er ikke længere væsentligt at belys­ningen er ensar­tet. En god lys­dæmper er guld værd.

Lysrør og lav­energi­pærer er rene stem­nings­øde­læggere. Ikke alene lyser de i reglen for kraftigt, de har også en forkert farve. De er slet og ret for hårde og kolde i lyset, de skal slukkes.

Halogen­pærer kan gå an, hvis de kan dæmpes, men de er ikke gode.

Stearin­lys giver det rigtige lys og den rigtige stemning. Det er den aller­bedste belys­ning. Der kan næsten ikke være for mange - alle vegne.

Farvede pærer og dæmpet, helst indi­rekte lys fra gløde­lamper er også godt. Lampet­ter på væggene med skærm og en passende svag pære er at fore­trække. Hvis de mangler, kan man med held tage nogen stander­lamper med hjemme­fra og låne nogen flere af familie og venner. Helst nogen med lampe­skærm og en til lejlig­heden passende svag pære. Hvis der er lamper i for­vejen, men de har for kraftige pærer, kan man bare selv skifte pærerne ud med nogen svagere eller farvede pærer, og så skifte dem tilbage igen efter festen.

Vi har et lysanlæg til os selv, og vi kan også lægge et farvet lys og mønstre i loftet under dansen.

Men det erstatter ikke stearin­lys, så vi har i reglen også en pose fyrfads­lys i bilen i reserve.

Se også Poul Erik Panduro's råd


Dansemusik
og andre
gode musikere


Kroer
og
restauranter


Gode råd
om lokalets
indretning


Andre
links
om musik


Kontakt
info@gilde.dk